‹ Til forsiden

Om os

Det hele startede med farmors mad

Alle minderne. Smagen. Det gode gamle danske håndværk. Farmor som stod i køkkenet og producerede alt selv. Vi åbnede hermed Bryggens Catering, som skulle tage udgangspunkt i at videreføre familiens ældste traditioner og det gamle håndværk. Vores catering tog hurtigt fart, og hvis vi skal give et ydmygt svar på hvorfor, tror vi, det er fordi vores respekt for traditionerne og håndværket vækker minderne frem hos vores kunder. Der skabes et bid af minderne og Danmarkshistorien i vores mad.

Herefter fik vi mulighed for at åbne et gammelt marketenderi på Amager. Budskabet var klart: vi skulle bringe vores smørrebrød ind i haveforeningerne og få bragt den gode gamle kolonihaveånd til livs igen.

Konceptet tog os med storm, og efter kort tid havde vi skabt noget helt unikt. Bestillingerne blev mange, og vi blev udsolgt gang på gang. Køkkenet begyndte at blive for lille, og vi kunne knapt følge med.

Islands Brygge

Den glædelige succes fik os til at udvide vores koncept med smørrebrød. Drømmen har altid været at have en smørrebrødsforretning på Islands Brygge. Nu skulle det være. Nu blev det vores tur.

Sandie Jacqueline Ring er kvinden bag Slagterens Smørrebrød & Delikatesse og 4. generations bryggeboer. Det er derfor med stor glæde og stolthed, at hun kan åbne egen forretning i hjertet af Islands Brygge.

Ved hendes side står hendes mand, en passioneret, gammeldags slagtermester med mere end 18 års erfaring i faget. Han begyndte som skoledreng at arbejde for den lokale slagter i byen. Det hele startede med opvask, alt imens hele slagteruniverset vandt hans hjerte og interesse. Hans slagtermester så hurtigt en ung dreng med potentiale og fik ham til at gå direkte i mesterlære. Det vil vi gerne takke slagter Ravn for.

Vi er meget stolte af vores håndværk, og intet er overladt til tilfældighederne hos os. Vores råvarer er altid nøje udvalgte og af yderst høj kvalitet. Alt hos os bliver udført med stor professionalisme.

Vi er mere end en smørrebrøds- og slagterforretning. Vi afholder arrangementer for børnene, herunder Halloween, julearrangementer, fastelavn med mere. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig trygge og forbinder deres lokale slagter med gode minder.

Hvorfor os?

Vi har valgt et 100 % fokus på eksklusivt, dansk, gammeldags smørrebrød, som vores bedstemødre lavede det.

Vi mener, at vi adskiller os i madbranchen, fordi vores smørrebrød bringer os tilbage til det gamle danske håndværk, hvor tingene blev lavet fra bunden. Det gælder blandt andet vores hjemmebagte økologiske rugbrød, pålægget og selv de ristede løg på toppen, uanset om du bestiller smørrebrød, delikatesse eller buffet.

Vores hjemmelavede smørrebrød er i særklasse, fordi vi lægger stor ære i håndværket bag. Drivkraften stammer fra en enorm interesse for madlavning og naturligvis også en faglig slagteruddannelse.

Kunder foran butikken på Leifsgade, Islands Brygge
Leifsgade 17, Islands Brygge

Vores rejse

Vi åbnede Slagterens Smørrebrød & Delikatesse den 10. december 2021. Siden da har vi fået en del anerkendelse, som vi er yderst beærede over: to gange kåret som Månedens Amagerbutik, to gange nomineret til Årets Amagerbutik, nomineret til Årets Butikspioner og med i nomineringen om Slagterprisen 2022. Fødevaremagasinet har skrevet en større artikel om os. Rejsen er kun lige begyndt.